Referat fra JOKERENS ekstraordinære generalforsamling
mandag den 18. marts 2024 kl. 18.30 i Bridgehuset.

  1. Valg af dirigent og referent.

Til dirigent blev Mogens Christiansen valgt og til referent blev Aase Bolvig valgt.

Der blev valgt 2 stemmetællere Carl Elmegaard og Niels Jørgen Hansen

Dirigenten sagde, at den ekstraordinære generalforsamling ikke var varslet rettidigt, og spurgte om der var nogen indvendinger, det var der ikke.

  1. Godkendelse af fusion mellem Jokeren og Bridgelogen.

 Formanden henviste til den fremsendte fusionsplan – og fusionen blev sat til afstemning. Fusionen blev vedtaget med 58 stemmer.

Ulla Bløcher spurgte om kontingentet ville være uforandret, dette bekræftede formanden, og sagde, at der kun kunne blive tale om prisstigninger i lighed med alm. prisstigninger. Ulla Bløcher spurgte, om man forsat kunne spille på det hold, man spillede. Formanden opfordrede alle til at gå på hjemmesiden og skrive sit på til den nye sæson, så var man sikret plads.

  1. Godkendelse af fremskrevet årsregnskab.

 For at kunne fusionere de to klubbers økonomi og dermed bankkonti pr. 1. maj 2024 blev regnskabet fremlagt og godkendt.

  1. Eventuelt

 Der blev spurgt, hvorfor stiftende generalforsamling var planlagt til en hverdag kl. 15, hvor flere stadig var på arbejdet. Tom Rosenkilde lovede at undersøge, om man kunne leje et ledigt lokale f.eks. en søndag.

 Dirigenten takkede for god ro og orden.